Gemmer der sig en større bankkrise bag “Lille Amalienborg”?

Som det dog stormer over luksuslandbruget med kælenavnet “Lille Amalienborg”. Stormen er dog mere af mediemæssig karakter end regn og vind over det 700 kvadratmeter store hvide stuehus udenfor Grindsted. Det er TV2 Finans, der nu dækker sagen. Men det var Berlingske Business, der i “Bank risikerer at tabe 100 mio. kr. på luksuslandbrug” i marts først bragte “Lille Amalienborg” frem i lyset.

Historien om den store svinefarm er principielt meget interessant, fordi den synliggør det nye fænomen gældseftergivelse i landbruget. Altså at en bank af nød vælger at eftergive gæld til en landmand, fordi der ikke er kinamands chance for at banken kan få sit tilgodehavende hjem fra gården.

Løsning giver surhed hos naboer

Det er kontroversielt – ikke mindst for den bank, som eftergiver gælden. Det giver nemlig surhed hos både påholdende nabo-bedrifter og konkurrerende banker, hvis en gårdmand pludselig får eftergivet sin gæld. Det gælder sikkert ikke mindst, hvis man som gårdejer Bernhard Marinus Mortensen på “Lille Amalienborg” samtidig har opført et palæ, som er Strandvejen værdig for de lånte penge.

Nød og lånte penge har der været nok på gården, hvor landmanden Bernhard Marinus Mortensen er blevet hårdt ramt af krisen. For som beskrevet havde gården fra fra 2009 til 2013 et samlet underskud efter skat på 86 mio. kr. Helt tilbage i 2009-regnskabet tog revisor forbehold for risiko for manglende finansiering af den fortsatte drift.

Men pludselig er der nu et overskud på 87 mio. kr. på regnskabet for 2014. Ikke fordi gårdens drift pludselig er blevet kernesund, men fordi den i forvejen plagede bank, Den Jyske Sparekasse, har eftergivet 101,5 millioner til  gården. Det er som Berlingske Business erfarede, “at der er en indgået en aftale om gældseftergivelse mellem Bernhard Marinus Mortensen og Den Jyske Sparekasse. Det betyder, at banken taber et stort millionbeløb måske op mod 100 mio. kr. på gården.”

Eller tab er nu så meget sagt, for som en del af aftalen er det muligt, at banken kan få lidt af sit tilgodehavende tilbage, hvis vinden pludselig vender for landbruget.

Gyser i kulissen for banker

Selvom gældseftergivelsen på “Lille Amalienborg” er interessant, er det næppe hverken første eller sidste gang, at bankerne tyr til dette redskab for at løse et landbrugs uoverskuelige gældsproblemer. For som en del af tidligere erhvervsminister Henrik Sass Larsens landbrugspakke fra 3. maj, som først og fremmest er en række finansielle hensigtserklæringer om hjælp til gældsplagede effektive landmænd og til generationsskifter, er et vigtigt punkt, at banker kan eftergive gæld til såkaldte effektive landmænd. Det sørger et nyt regelsæt i Finanstilsynet endda for at bakke op om.

Men bag de fine ord gemmer der sig også en alvorligere problemstilling. For det er uhyre vanskeligt at omsætte landbrugsejendomme på det frie marked. Køberne er få – og de få yngre landmænd har sjældent udbetalingen til at købe en stor ejendom.

Dermed risikerer bankerne ved for hårdhændet behandling af landmændene at igangsætte en nedadgående spiral på prisen på landbrugsjord. Det kan betyde voldsomt forøgede nedskrivninger, som i princippet kan være livstruende for svage banker. Og den stigende rente vil bestemt ikke gøre situationen bedre.

Her gemmer sig en sand gyser for landbruget og måske i endnu højere grad for deres banker.

 

 

 

One response to “Gemmer der sig en større bankkrise bag “Lille Amalienborg”?

  1. Jeg går ud fra at banken kan trække eftergivelsen fra i skat? Så vi andfe kommer til at betale for et erhverv igen der som sædvanlig ikke har vist rettidigt omhu og konservative forsigtigheder.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *