Minder landbruget om ejendomsmatadorernes kollaps?

Landbruget har det skidt, rigtigt skidt. Erhvervet er fanget i kviksand af ringe indtjening efter prisfald på mælk og svinekød, og det ser ikke ud til, at der er nogen vej ud af suppedasen. Det helt store problem er alt for meget gæld.

På Berlingske Business sætter vi også i dag fokus på landbrugets eskalerende krise. Selv om nogle sikkert vil beskylde os for at være en hovedstadsavis, så er landbrugets krise et af de vigtigste temaer lige nu for erhvervslivet, for arbejdspladser i udkantsområder, for eksporten og ikke mindst for en lang række af mindre banker og sparekasser, der dårligt har råd til at tabe flere penge, end de allerede har gjort på kriseramte landmænd.

Bankgælden er tabt

Realistisk set er store dele af landbrugets bankgæld allerede tabt, hvis de er lånt ud til mælke-og svineproducenter, som lider mest i disse år. Sådan er det i hvert fald, hvis man skal ud på markedet og realisere alle de gårde, hvor økonomien er dårlig.

Køberne er få, og det er meget svært at få penge for de store stald-og produktionsanlæg. Jord er stadig omsættelig – omend priserne er under pres. Se hvor gårdene vælter – Storlandbrug kollapser på stribe.

Jordpris under pres

Garvede konservative bankfolk taler om, at hektarprisen skal ned på 125.000 kroner. Til sammenligning var priserne oppe at kysse 300.000 kroner pr. hektar før krisen. Det er et sammenbrud, der er til at føle på, og som matcher noget af det morads, som diverse ejendomsspekulanter efterlod med flere bankkrak til følge.

På ejendomsområdet er der ved at være ryddet op, men det er langtfra tilfældet i landbruget.

I banker og realkreditselskaber har man hidtil ikke vist den store vilje til at hjælpe landmændene ud af krisen ved at afskrive gælden, så den kommer ned på et niveau, som den enkelte landmand evner at servicere.

Den Jyske Sparekasse fik rigtig meget ballade fra kunder, konkurrenter og i pressen ved at afskrive 100 mio. kroner i gæld på en svineproducent med et ualmindeligt luksuriøst stuehus med tilnavnet »Lille Amalienborg«. I onsdagsavisen afviser Nykredit at gøre det samme, ligesom Jyske Bank også har gjort det.

Men det er nok nødvendigt at gå til det kriseramte erhverv med samfundssind og pragmatisme fra bankdirektørernes side. Selv om det gør ondt, må man indstille sig på, at det kan være nødvendigt at afskrive millioner fra enkeltlandmænds gæld.

Vil vi vende tilbage til bankkrak?

Er alternativet konkurser, tvangsauktioner og et oversvømmet marked for svært omsættelige gårde, truer en ond prisspiral, hvilket før eller siden vil ramme jordprisen, hvilket igen vil udløse store nedskrivninger i bankerne. Det kan ramme så hårdt, at flere af de svageste jyske banker må lade livet. Den slags skulle vi gerne have lagt bag os, og de tider ønsker banksektoren næppe at vende tilbage til.

En oprydning på den hårde måde giver også store menneskelige omkostninger.

2 responses to “Minder landbruget om ejendomsmatadorernes kollaps?

  1. ligegyldigt hvordan det går brokker landmænd sig altid,at de har lånt 10-50 millioner og invisteret i gården og det viser sig det ikke går rundt har de jo gabt over for meget og ja så går man jo konkurs som alle andre firmaer,,

  2. Det samme kan man vel sige om penge udlånerne (bankerne) de tuder hvis de da ikke kan snyde, true, afpresse etc og tvinge deres divine right igennem…
    Der er helt galt. Hovedrystende idiotisk. Banken har foretaget et udlån og fastsat en risiko(rente), de tog fejl. Men det er jo kun alle andre der skal have konsekvenserne…
    Sådan er det med en magtfuld adel der tryner deres slaver og tyende.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *